Hvem er jeg?
Mit navn er Lucia Rasmussen, fysioterapeut, idrætsmassør og uddannet kosmetolog, med erfaring i behandling af smertetilstande forårsaget af overbelastning eller tidligere skader samt ansigtsbehandlinger.
Hvad kan behandles med massage?
Gennem de sidste 18 år har jeg behandlet alle former for spændinger som skyldes overbelastning eller skader i ankel, hofte, lænd, nakke og skuldre. Derudover har jeg også arbejdet med problematikker, så som uro i kroppen, dårlig nattesøvn og stress.
Hvordan virker massagen?
Virkninger ved fysiurgisk massage:
- smertelindrende virkning ved løsning af spændingen i muskler
- øget smidighed i muskler, led og ledbånd muliggør øget aktivitet hvilket i sig selv er smertelindrende
- forbedrer musklernes præstationsevne i forbindelse med arbejde eller sport
- stimulerer immunsystemet
- velvære og energi i hverdagen
- Fysiurgisk massage kan være både behandlende og forebyggende.
Arvævsbehandling ved hjælp af Graston teknik
Har man forholdsvis nyt eller gammelt arvæv er løsningen af dette integreret del.. Ved hjælp af specielle behandlingsteknikker er det muligt at løsne arvævet, så der kommer en sund cirkulation og gennemstrømning af blod, lymfe, ilt og næringsstoffer. Efter en arvævsbehandling vil man kunne mærke en stor lindring på den omkringliggende kropsregion.
Er der kontraindikationer for massage?
Har du smerter er det altid godt at sørge for at blive udredt i første omgang, med mindre du selv føler dig helt sikker på at det ikke er noget alvorligt eller selv ved det er noget jeg kan hjælpe med.
- Massagen er kontraindiceret ved
- Høj feber
- Infektioner (influenza, mæslinger, skoldkopper mm.)
- Akutte skader (f.eks. forvridning, fibersprængning), de første 2-3 dage efter skaden
Ledsygdomme - når der er akut inflammation
Hudsygdomme er en meget vigtig grund til ikke at anvende massage.
Enhver inflammation og udslæt, svamp, vorter, eksem, herpes og akne forstyrrer massagens virkning og kan sprede sig til et større område som følge af massagen.